Airedales på toppen





Laila Hansen Kennel La-Pretas mindetrofæ 



"
Laila Hansen Kennel La-Pretas mindetrofæ

I forbindelse med Lailas dødsfald ønskede vi som familie at lave en pokal eller et trofæ i Lailas minde.
Der blev derfo
r i forbindelse med bisættelsen oprettet en mulighed for at donere et bidrag til formålet. 
Vi vil selvfølgelig gerne i den forbindelse sige tusind tak for alle de bidrag der kom, det var rørende at følge så mange der gerne ville hjælpe os med denne ide, men også en bekræftigelse af at det også for andre end familien betyder noget.
At finde en pokal eller et trofæ der passer til formålet kan være en svær opgave, og der er blevet gjort mange overvejelser undervejs.
Det endelige valg er blevet et trofæ der er udviklet helt specielt til formålet, og består af to dele.
Airedale bronce figur.
Figuren af airedalen var oprindeligt ejet af M.M Madsen som var en kendt terrier og allround dommer.
Figuren kom i Kennel La-Pretas eje efter M.M testamenterede figuren til Kennel La-Preta og den blev i den forbindelse overdraget af M.M Madsens familie.
Figuren er skabt af billedhugger Theodor Madsen (1880 - 1965) var blandt de billedhuggere der arbejdede med dyrefigurer i begyndelsen af dette århundrede. Han var ligeledes tilknyttet den kongelige porcelænsfabrik. 
Foden.
Foden er lavet af egetræ og er specielt udviklet til broncefiguren på et møbelsnedkeri i Aalborg.
Der er påsat skrift og messingplaketter således der kan indgraveres navne på de hunde der vinder trofæet.
Derudover medfølger der en bog der skal følge trofæet.
Trofæet uddeles til Årets Airedale (dansk ejet og bosiddende i Danmark) Trofæet uddeles ialt 10 gange første gang i år 2016
på udstillingen i Billund d. 27. november
Sidst men ikke mindst vil vi også gerne takke alle de mennesker der har sendt os en tanke, skrevet en besked, og en stor tak for de meget beskrivende og rørende mindeord om Laila på facebook og i Terrier Nyt.
Familien"



Udskriv denne side