Referat af racemødet i airedalegruppen 21. juli 2019 i Svendborg


Racekassen har pt. kr. 1167,67. 

 

Det bliver nu muligt at vedtage ændringer på racemøderne, så som nyt pointsystem og andet, der vedrører racen og som normalt skal ud til urafstemning i racegruppen. Kravet er, at et eventuelt forslag skal sendes ud i racegruppen til orientering sammen med dagsorden til alle medlemmerne, så alle har mulighed for at deltage på racemødet og afgive stemme.

Der vil blive sendt nærmere info ud fra bestyrelsen.

 

Vi skal som bekendt have udarbejdet en ønskeprofil på airedalerne, da det bliver et krav fra DKK.

Problemet er, at der er rigtig meget materiale på nettet om, hvordan man laver en mentaltest men stort set intet om, hvordan man griber det an, når der skal laves en ønskeprofil, der er forudsætning for at kunne lave en mentaltest.

Anette vil forsøge at kontakte DKKs mentalbeskrivelsesudvalg med info til DTKs bestyrelse, for at få klarlagt, hvad vi skal gøre.

 

Anette og Anne deltog om lørdagen 20. juli i et kort orienteringsmøde om dommerseminaret, hvor vi fik fortalt, hvordan det skulle foregå.

Hver hunderace indsender et kompendium bygget op omkring racestandarden, med fotos og kommentarer til standarden. Så der skal tages nogle gode fotos af hundene med en rolig baggrund.

Der vil ud fra kompendiet laves et flot magasin for hver race, som hver race kan købe og sælge til interesserede.

Dommerseminaret bliver afholdt søndag den 26. januar 2020 i DKK's lokaler i Solrød. Vi vil blive orienteret om, hvilke hunde man gerne vil se på.

 

Pointsystemet kører videre med det vedtagne system – DTKs udstillinger med de 8 mest pointgivende resultater – indtil andet vedtages.

 

Anne Rasmussen.